Sammen om Bellahøj

Page
Menu
News

Sammen om Bellahøj

Denne hjemmeside er til beboere, der vil vide, hvad der sker i Bellahøjhusene, og til samarbejdspartnere, der vil vide mere om det boligsociale projekt.

Beboerinddragelse

Sammen om Bellahøj er beboerinddragende og inviterer beboerne med til at få indflydelse på den sociale udvikling i Bellahøjhusene. Kontakt den boligsociale koordinator, hvis du vil være med på sob@sammenombellahoej.dk 

Formål og baggrund

Sammen om Bellahøjs overordnede formål er at skabe tryghed og trivsel for beboerne i boligområdet. Vi arbejder derfor på at samle og engagere beboere, boligforeninger, kommune, frivillige og civilsamfund i et stærkt lokalt forankret samspil med aktivitetstilbud og muligheder for alle aldersgrupper. Nøgleordene er relationer, samarbejde, netværk, samskabelse og partnerskaber. 

Det er vores håb, at vi sammen med alle jer, der bor på Bellahøj også kan gøre denne hjemmeside til en vigtig platform og et mødested for beboere, gode ideer og initiativer, så vi sammen kan støtte og hjælpe hinanden i denne vanskelige Coronakrise og forberede os på tiden efter med gode aktiviteter og fælles projekter.

Med udgangen af 2019 besluttede Københavns Kommunes Borgerrepræsentation at støtte Sammen om Bellahøj i en ny fireårig periode fra 2020 til og med 2023.

Den første fireårige projektperiode med støtte fra Boligministeriet løb fra 2016 - 2019.

Projekt Sammen om Bellahøj opstod i samarbejdet mellem de fire lokale afdelingsbestyrelser for AKB, fsb, AAB og SAB og Brønshøj Borgercenter i 2015.

Højhusene og beboerne

I Bellahøjhusenes 28 højhuse bor knap 3.000 mennesker. Der er mange børnefamilier og mange ældre beboere. Ca. 780 er børn op til 18 år. Godt 500 beboere er over 65 år. Godt 1500 af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. 

Sammen om Bellahøj har fokus på de unge, de ældre og den blandede beboersammensætning.

Undermenu

top næste »
Page
Menu
News
Page
Menu
News

Feriecamp på Bellahøj

For børn 5-14 år er der Feriecamp i uge 27 i Nord og i uge 28 i Syd.

Der vil være aktiviteter for en hver smag: sport, krea, rollespil mm.

Hold øje med programmet i din postkasse.

 

Sammen om Bellahøj på facebook

Gå ind på www.facebook.dk/

sammenombellahoej og følg med i vores daglige aktiviteter. Klik dig over på facebook og vær med i samtalen!

 

Vigtig information om Coronavirus

Dansk Flygtningehjælp rådgiver om Coronavirus til flygtninge, læs mere her:

https://www.cfbu.dk/nyheder/page/
1/nyhed/oplysningsindsats-om-
covid-19-til-flygtninge-
og-indvandrere

www.mino.dk kan du hente oplysninger om håndtering af Coronavirus på mange forskellige sprog.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du få svar på alt om Coronavirus - www.sst.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Page
Menu
News
Drevet af CMSimple | Skabelon af CMSimple | Login